Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
dyrkning af gulerod

Dyrkning af gulerødder

Vil du have nogle meget nemme afgrøder i din have, bør du have gulerødder. De skal ikke passes og plejes. Så længe du er opmærksom på at tynde ud i dem og at holde gulerodsfluer væk, kan du nemt sikre dig en stor høst.


Gulerødder er en populær og nem grøntsag at have i køkkenhaven. De kræver ikke særlig meget pasning, og hvis du dækker dem over med insektnet og sørger for at have sædskifte på 4 år, mindsker du risikoen for gulerodsfluer, der ellers er noget af det eneste, der virkelig kan true din gulerodshøst.

Du kan bruge gulerødder på mange forskellige måder. Mange spiser bare rødderne rå som en snack eller revet i en råkost. De er dog også gode til at give fylde til mad, og du kan for eksempel bruge dem i lasagne og spaghetti med kødsovs.

En mere traditionel spise er stuvede ærter og gulerødder, som du kan spise som tilbehør. En anden lækker form for tilbehør er for eksempel bagte gulerødder. Du kan altså tilberede gulerødder på rigtig mange forskellige måder.

Såning af gulerødder

Gulerodsfrø er ikke særlig sarte over for kulde, og du kan derfor så frøene meget tidligt, når frosten er af jorden. Allerede når jorden er 4 grader varm, kan gulerødderne spire, men det bedste er, at du venter, til jorden er mellem 10 og 30 grader. Det bliver den ofte i løbet af april, men det afhænger selvfølgelig af vejret.

Gulerødderne skal vokse med en afstand på 2-5 cm i rækken. Det bedste er dog, at du skaber en 1-2 cm dyb rende, hvor du hælder gulerodsfrø i hele renden. Når gulerødderne er spiret, tynder du ud til 2-5 cm. Når gulerødderne er blevet til babygulerødder, bør du yderligere tynde ud i dem ved at tage hver anden. Babygulerødderne kan du bruge som snack eller i madlavningen.

Gulerødder sårækker

Når du sår gulerødder, skal du være opmærksom på, at de skal sås med et fireårigt sædskifte. Du må altså kun så gulerødder det samme sted hvert femte år. Det skyldes, at gulerodsfluens larver ellers kan ligge i jorden og angribe gulerødderne. Nogle vælger at udskifte sin plantejord med jævne mellemrum, for at undgå dette.

Hvilken type af gulerødder skal jeg vælge?

Vi er vant til de lange, lige orange gulerødder fra supermarkedet. Når du går i gang med at dyrke dine egne gulerødder, vil du dog opdage, at der findes utrolig mange forskellige slags. Det kan være rigtig sjovt for dig at eksperimentere med at så forskellige typer. Det kan for eksempel være:

  • Pariserkarotter, der er små, næsten kuglerunde gulerødder.
  • Imperator, der er lange, tynde gulerødder, der egner sig godt som snack.
  • Store gulerødder, med øgenavnet fodergulerødder. Kan holde længe.
  • Nantes, de gulerødder, vi kender fra supermarkedet.

Når du skal vælge, hvilken type gulerødder du vil dyrke, er det selvfølgelig vigtigt, at det er nogle, der har en smag, som du kan lide. Prøv dig derfor frem med de forskellige typer, så du kan finde frem til dine favoritter.

Pasning af gulerødder

Gulerødder har ikke brug for særlig meget pasning, hvilket gør dem til en meget nem afgrøde at have. Det er en god ide, at du vander i rækken, hvor frøene skal sås, og at du lægger et bunddække, der kan holde på fugten, når gulerødderne er spiret. Du skal dog passe på med ikke at vande efter en tør periode, da det kan få gulerødderne til at revne.

Du bør heller ikke gøde gulerødderne for meget. Hvis du gør det, kan det skabe forgrenede rødder. Du får altså ikke den klassiske cylindriske rod, men en rod med flere spidser. Det kan også ske, hvis der er sten i bedet. Har du mange problemer med gulerødder, der deler sig, fordi de er støt på en sten, kan du grave bedet igennem og fjerne større sten fra jorden.

Almindelige problemer med gulerødder

Gulerødder er generelt nemme for dig at have med at gøre. Som nævnt kan det dog ske, at de revner eller forgrener sig, hvis de får for meget vand eller gødning. Derudover kan du også i sjældne tilfælde komme ud for, at gulerødderne løber i stok. Det vil sige, at de blomstrer.

Planten er normalt toårig og bruger derfor energien det første år på at sætte en lang rod, næste år sætter den blomster og spreder sine frø. Fordi du jo høster roden det første år, vil det være sjældent, at gulerødderne løber i stok.

Det kan dog ske, hvis der har været en varm periode, efterfulgt af en meget kølig. Det kan få gulerødderne til at tro, at det har været vinter. Du kan ikke spise gulerødder, der har været i stok og bør derfor bare kassere dem.

Hvornår kan jeg høste gulerødder?

De hurtigste gulerodstyper kan du høste allerede to måneder efter, at du har sået dem. Der er dog også nogle, der er væsentligt længere tid om at blive klar. De fleste gulerødder kan godt tåle at stå i jorden, selvom det er lidt frostvejr. Du kan derfor ofte bare lade gulerødderne være i jorden, til du skal bruge dem. Hvis der er tegn på hård frost, bør du dog tage dem op.

høst af gulerødder hvornår

Har du fået flere gulerødder, end du kan spise, kan du opbevare dem på forskellige måder. Gulerødderne skal opbevares køligt og uden frost. På den måde kan de holde sig i et halvt år. Det nemmeste er at lægge dem lagvis med sand imellem, så du nemt kan tage dem op, når du skal bruge dem.

Har du ikke en kælder, der passer til formålet, kan du i stedet grave en jordkule i haven. Du skal grave cirka et spadestik ned og kan så lægge grøntsagerne derned. Det er ikke bare gulerødder, men også kartofler og rødbeder, som du kan opbevare på den måde. Ovenpå grøntsagerne lægger du et tykt lag halm, derefter plastik og jord. Ser det ud til at blive hård frost, skal du lægge yderligere jord på.

Jordkulen har en åbning, hvor du kan række ind og tage de grøntsager, du skal bruge. Sørg for at gøre det hurtigt, så grøntsagerne ikke bliver kolde.

Sådan undgår du ødelæggende gulerodsfluer

Det værste skadedyr i forhold til gulerødder er gulerodsfluen. Den er også grunden til, at du bør have et sædskifte på fire år. Fluen lægger sine æg i den del af guleroden, der stikker over jorden. Når æggene bliver klækket, lever larverne af guleroden. De graver lange gange i guleroden, og et stort angreb gør derfor grøntsagen helt uspiselig. Ved mindre angreb kan du skære de ramte dele af.

Den bedste måde til at undgå gulerodsfluer er at dække gulerødderne over med insektnet. Det er ikke en 100 % sikker metode, da fluerne vil kunne komme ind selv gennem små sprækker, men det er den mest effektive.

Fluerne bliver tiltrukket af gulerødderne ved hjælp af deres lugtesans. Derfor er det også en god ide at plante gulerødderne ved siden af andre grøntsager, der lugter meget. Det kan for eksempel være løg og porrer. Det er ikke en 100 % sikker metode, men den hjælper.

Der skal altså kun ganske lidt til, før du kan sikre dig en god succes med dine gulerødder. Dermed får du nogle nemme afgrøder, som du vil kunne nyde friske og sprøde fra sommeren og gennem hele vinteren.

FAQ

Hvor lang tid tager det at plante gulerødder?

De hurtigste gulerodstyper kan du høste allerede to måneder efter, at du har sået dem. Der er dog også nogle, der er væsentligt længere tid om at blive klar. De fleste gulerødder kan godt tåle at stå i jorden, selvom det er lidt frostvejr. Du kan derfor ofte bare lade gulerødderne være i jorden, til du skal bruge dem. Hvis der er tegn på hård frost, bør du dog tage dem op.

Hvornår skal man sætte gulerødder?

Gulerodsfrø er ikke særlig sarte over for kulde, og du kan derfor så frøene meget tidligt, når frosten er af jorden. Allerede når jorden er 4 grader varm, kan gulerødderne spire, men det bedste er, at du venter, til jorden er mellem 10 og 30 grader. Det bliver den ofte i løbet af april, men det afhænger selvfølgelig af vejret.

Kan man så gulerødder i drivhus?

Du kan godt så gulerødder i drivhus. Fordelen ved at så dem i drivhus, er at selvom det er koldt udenfor, vil det være en snert varmere i drivhuset og gulerødderne kan begynde deres vækst tidligere end hvis du såede dem direkte i haven.

Hvor sent kan man så gulerødder?

Gulerødder sås senest omkring maj til juni, hvor du kan høste få måneder herefter.

2 Kommentarer

  1. Mine gulerødder spirer slet ikke i år. Er opmærksom på at skifte placering i køkkenhaven, og i år var jeg endda extra omhyggelig og blandede frøene med lidt sand som jeg såede meget tyndt ud.
    Ventede endda til nattefrosten var over sidst i maj, men ingen af frøene spirer. Har eftersået for 2. gang – uden held.
    Nu er det vel for sent.

  2. Hej Martin
    Dette var nyttig information, mange tak.

    Thomas Benjamin Kybe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove