pastinak dyrkning

Dyrkning af pastinak Skriv en kommentar

Pastinakker er en nem rodfrugt at lykkes med. Kan du godt lide smagen, er den derfor oplagt for dig at have et par rækker af i køkkenhaven. Den kan stå i jorden hele vinteren. Du kan derfor gå ud i haven og høste af den, når du har brug for den. Bliver det frostvejr, er det dog bedst at høste til nogle uger ad gangen.


Vil du have en nem afgrøde, der giver et stort udbytte, er pastinak oplagt for dig. Den kræver ikke meget pasning, og du kan efterlade den i jorden, så du kan gå og spise af den hele vinteren. Den kan bruges til for eksempel supper, gryderetter, og til bagte rodfrugter – alle retter, der passer godt til den tungere mad, vi spiser om vinteren.

Pastinakker er altså godt tilpasset til det danske klima og har da også være dyrket her i landet siden 1600-tallet. Først som lægeurt, men senere også i madlavningen – især til søbemad.

Såning af pastinak

Du kan så pastinakker, allerede når jorden er 4° C, men de spirer hurtigere, hvis du venter, til jorden er 10-12° C. I så fald tager det kun 16 dage for pastinakkerne at spire. Er jorden koldere, kan det tage helt op til 28 dage.

Når du sår pastinakker, laver du en rille i jorden, på såstedet, der er 1-3 cm dyb og kommer frøene i. Har du mange frø, kan du så i hele rækken og så tynde ud, når de spirer. Ellers kan du så pletvis, hvor du sår flere frø det samme sted. På den måde bruger du ikke helt så mange frø, men du er stadig nødt til at tynde ud.

Afstand i og mellem rækkerne

Hvor stor afstand, der skal være mellem pastinakkerne i rækken, afhænger af, hvor store rødder du vil have. Det giver næsten sig selv, at jo større afstand der er, des større pastinakker får du. Har du en meget stor afstand, kan pastinakker blive på størrelse med roer. Mange vælger en afstand på 20 cm i rækken, da det giver nogle mellemstore afgrøder.

Mellem rækkerne bør der være 50 cm. Pastinakkerne får nemlig nogle meget store blade over jorden. De kan derfor komme til at skygge andre planter væk, hvis de står for tæt på.

Fordi det tager noget tid for pastinakkerne at spire, kan du dyrke en anden afgrøde imellem dem. Det kan for eksempel være salat, der vokser hurtigt, og som du derfor vil have høstet i juni, når pastinakkernes toppe for alvor begynder at vokse. Andre alternativer kunne være løg eller persillerod.

Læs også: Dyrkning af løg (Trin-for-trin)

Pasning af pastinak

I starten er det vigtigt, at du holder området omkring pastinakkerne fri for ukrudt. Det kan dog være svært at se, hvor de er, når de er så lang tid om at spire. Derfor kan du for eksempel så radiser imellem pastinakkerne i rækken. Radiserne spirer hurtigt, hvilket gør det nemt for dig at se, hvor rækken er.

Når pastinakkerne er spiret, bør du dække jorden omkring dem med kompost. Det sikrer dels, at ukrudtet bliver holdt væk, dels holder det på fugten og giver næring til planterne.

Lægger du kompost ud, vil din pastinak højst sandsynligt ikke have brug for gødning. Har du lagt et andet jorddække ud omkring den, er det dog en god idé, at du giver den noget gødning. Den har brug for 165 g gødning pr. 10 m2. Du kan for eksempel give den kompost eller lupingødning.

Hvornår er pastinakker klar til høst?

Pastinakker er klar til høst i september måned, og du kan høste af dem helt frem til foråret. Du kan se, at de er klar til høst ved, at toppen bliver gul og lægger sig hen ad jorden. Det betyder dog ikke, at du skal høste dem. De kan sagtens stå i jorden hele vinteren. Faktisk bliver de sødere, når de har fået noget frost.

Du høster pastinakkerne med en greb, som du forsigtigt fører ned i jorden, så du ikke beskadiger roden. Når du har høstet dem, kan du opbevare dem i sand, hvis du skal opbevare dem i længere tid. Det kan for eksempel være, hvis der kommer en periode med så hård frost, at du ikke vil kunne få pastinakkerne op af jorden.

Når du høster pastinakker, skal du passe på med, at du ikke får saften fra toppen på arme eller hænder. Pastinakker er nemlig i familie med bjørneklo, og deres saft er giftig. Den er dog ikke helt så giftig som bjørnekloens, men du bør stadig sørge for at skylle din hud grundigt med det samme og at dække den til mod solen, så du ikke får brandsår på grund af den. Selve knolden er selvfølgelig ikke giftig.

Hvis du lader pastinakken stå til marts eller april, begynder den at skyde igen. Og så vil du ikke længere kunne spise den. Du kan lade den stå for at høste frø af den eller for at kunne nyde den smukke, mandshøje plante, den danner.

Opbevaring og brug af pastinak

Det nemmeste for dig er at opbevare pastinakker i jorden hen over vinteren. De kan sagtens tåle frostvejr. Dog skal du huske at dække dem til med jord, så de er helt dækket. Hvis det ser ud til, at der kommer en længere periode med frost, kan du som nævnt høste dem og gemme dem et køligt sted med sand imellem dem.

Du kan bruge pastinakker på samme måde, som du bruger andre rodfrugter. Det kan være som tilbehør til kød – som for eksempel mos, eller hvor de er bagte eller stegte. Du kan også bruge dem i gryderetter og supper og i andre klassiske danske retter.

Almindelige problemer med pastinak

De mest almindelige insekter, der kan finde på at angribe pastinakker, er gulerodsfluer. Nogle steder kan angrebene være meget store, og de kan forårsage stor skade på din pastinakhøst. I så fald bør du året efter dække pastinakkerne over med vækstdug, eller du kan sætte et hegn rundt om pastinakkerne. Gulerodsfluer flyver nemlig lavt, og de vil ikke flyve over et hegn.

Den mest almindelige sygdom hos pastinakker er rustfarvede pletter, der kaldes rust. Den kan opstå på grund af selleriskurv eller vandmangel. Hvis dine pastinakker har rust, kan du stadig godt spise dem. Du skal bare fjerne den angrebne del først.

Du vil altså ikke få mange problemer med at dyrke pastinakker. Så hvis du godt kan lide smagen af den, handler det derfor bare om, at du får sået et par rækker i din køkkenhave.

FAQ

Kan man spise toppen af pastinak?

Man bør ikke spise toppen af pastinak. Den kan i visse tilfælde give udslæt, og bladene er ikke lækre ligesom på gulerødder.

Skal man gøde pastinak?

Det er en god ide at lægge lidt kompost ud omkring dine pastinak. Har du lagt et andet jorddække ud omkring den, kan det anbefales at du giver den noget gødning. Den har brug for 165 g gødning pr. 10 m2.

Hvad er godt at dyrke imellem rækker af pastinak?

Fordi det tager noget tid for pastinakkerne at spire, kan du dyrke en anden afgrøde imellem dem. Det kan for eksempel være salat, der vokser hurtigt. Er du ikke så meget til salat, kan du forsøge med løg eller persillerod.

Hvornår er det bedst at så pastinak

Pastinak kan sås fra ca. slut april til omkring start juni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *