Hjem / Køkkenhaven / Dyrkning af radiser

Dyrkning af radiser

Radiser er nogle utrolig nemme grøntsager at have med at gøre. De kræver ikke meget pasning ud over, at du skal sørge for at vande dem rigeligt. De er nogle af de første afgrøder fra haven og er derfor gode at plante mellem rækker af langsommere voksende grøntsager.


De lækre og sprøde radiser er nogle af de første afgrøder fra haven. Når du hele vinteren har gået og længtes efter friske, hjemmedyrkede afgrøder, er det derfor virkelig en fryd, når du kan trække de første røde radiser op af jorden.

Samtidig er radiserne nogle af de absolut nemmeste afgrøder at have med at gøre. De vokser nemlig både hurtigt og kræver ikke så meget pleje.

Radiserne er allerede blevet dyrket for 5000 år siden i Egypten, men trives lige så godt herhjemme i Danmark. Faktisk foretrækker de et køligere klima. Du kan bruge dem rå i for eksempel en salat eller på en mad med rygeost eller stege dem og bruge dem i en wokret.

Sådan sår du radiser

Du kan så radiser på friland fra april. Planten behøver bare 3 graders varme for at begynde at vokse. Faktisk har de det bedst med, at det ikke er så varmt. Hvis du sår dem i juni eller senere, bør du derfor sørge for, at de vokser et køligt sted. Hvis planten får det for varmt, går den hurtigere i blomst.

Du kan også så radiser om efteråret. De bliver dog typisk ikke lige så lækre, som dem du sår i foråret. I stedet er det en god ide, at du sår ræddiker i efteråret, da de er nemmere at gemme om vinteren.

Radiserne hører til kålfamilien, og du bør derfor helst ikke så dem i et bed, hvor der for nylig har vokset kål. De skal sås i rækker, der er 1-1,5 cm dybe, og der bør være 15 cm mellem rækkerne.

I stedet for at så mange radiser på en gang bør du så mindre portioner med cirka to ugers mellemrum. På den måde kommer du til at være selvforsynende med radiser hele sommeren. Sår du mange på en gang, kan du ende med en portion, der er så stor, at du ikke kan få den spist.

Radisesorter

Mange tror, at radiser er de røde grøntsager med hvid spids, men der findes et utal af forskellige former for radiser. Holder du af de skarptsmagende grøntsager, kan det derfor være sjovt for dig, at du planter nogle forskellige i haven. Du kan få frøblandinger, hvor der ligger forskellige radisefrø, ellers kan du købe en frøblanding med den sort, du ønsker.

Sorten Istap giver en lang og helt hvid radise. Den er lidt længere om at udvikle sig end beskrevet her.

Cherry Belle er en af de populære sorter, som giver en rund og rød radise, som de fleste kender dem. Denne sort finder du i vores sortiment af grøntsagsfrø her.

French Breakfast er ligesom Cherry Belle, en af de klassiske og populære sorter. Forskellen er at French Breakfast sorten er mere aflang, hvilket gør den nemmere at skære i tynde skiver til eksempelvis en salat. Den finder du også i vores sortiment.

München Bier er bedst, hvis du vil lade radisen gå i stok og efterfølgende høste dens frøstande, skulper, der også er spiselige.

istap radiser hvide

Istap radiser

Cherry belle radiser

Cherry Belle radiser

French breakfast radiser

French Breakfast radiser

München bier radiser i stok

München Bier radiser

Pasning af radiser

Når de små kimplanter er kommet op af jorden, bør du tynde ud i planterne, så der er to centimeter mellem dem i rækkerne. Det giver planterne de bedste vækstbetingelser.

Fordi radiser vokser så hurtigt, kan du bruge dem som rækkemarkører mellem planter, der vokser langsommere. Det kan for eksempel være persille, selleri, gulerod og rødbede. Du har høstet radiserne lang tid før, at de andre planter vokser sig store, men mens de er der, kan de hjælpe dig med at markere, hvor rækken går, så du kan luge ved siden af den.

Radiser kræver ikke særlig meget pasning, men det er vigtigt, at de hele tiden har nok væske. Får de ikke det, bliver radiserne beske i smagen. I forvejen har radiser en skarp smag, som det ikke er alle, der bryder sig om. Ved at vande rigeligt og høste radiserne, når de er små, kan du dog sørge for, at de bliver mildere i smagen.

Nogle af de mest almindelige skadedyr på radiser er orm og jordlopper. Hvis planterne bliver angrebet, er det smarteste, at du fjerner hele rækken og planter nye et andet sted. Fordi planten vokser så hurtigt, giver det ikke mening at prøve at bekæmpe angrebet.

Hvornår kan jeg høste mine radiser?

Om sommeren går der bare to til tre uger, fra du har sået radiserne, til du kan høste dem.  I ydersæsonerne tager det lidt længere tid. Der skal du regne med op til seks uger.

Det er vigtigt, at du sørger for at høste radiserne, når de er små. Hvis de bliver for store, bliver de mere skarpe i smagen. Hvis du har ventet for længe med at høste, er det bedst, at du lader dem stå, så du senere kan høste deres skulper.

Skulperne er radisernes frøstande, der også er spiselige. De dukker frem, når radisen har blomstret. Du kan høste dem og spise dem, når de er grønne og umodne. De smager som radiser, men er mildere i smagen. De kan derfor også bruges på samme måde som radiser, hvor du spiser dem rå i salat eller på brød, kommer dem i wokretter eller i suppe. Går du efter at dyrke skulper, er den sort, der hedder München Bier den bedste.

Hvis du vil høste dine egne frø, er det vigtigt, at du også lader nogle radiser så, så de kan danne skulper. I det tilfælde skal du dog lade skulperne sidde og modne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *