Fragt fra 49,- Fri fragt over 799,-
Naurhæk

Naurhæk guide

En naurhæk bliver hurtigt både høj og tæt. Den er derfor ideel, hvis du ønsker afskærmning hurtigt – enten for blæst eller for nysgerrige blikke. Naur kan trives i alle former for jord og er vinterhårdfør.

Dens eneste akilleshæl er, at den ikke trives godt ved at stå i skygge. Fordi planten vokser så hurtigt, skal du regne med at klippe den to gange om året. Men herudover er den meget nem at passe.


Naurplanten er populær som hæk, da den vokser meget hurtigt, og du i løbet af kort tid derfor får en tæt og høj hæk. Derudover er den hårdfør og kan klare at stå stort set alle steder i Danmark. Den kræver derfor ikke meget pasning.

På grund af den kraftige vækst må du dog regne med at skulle klippe den to gange om året, så den ikke kommer til at stikke helt af fra dig. Kan du leve med det, får du en flot hæk, der skifter farve med årstiderne. Om foråret er bladene rosa, om sommeren grønne, om efteråret gule, og om vinteren brune.

Den kraftige vækst sikrer dog også, at du får en hæk, der giver meget læ. Hvis du hurtigt ønsker læ for vinden, vil du altså i løbet af kort tid få det med en naurhæk. Det samme gælder selvfølgelig for afskærmning mod nysgerrige blikke.

Trin for trin vejledning til naurhæk

Her får du en kort vejledning trin for trin til, hvordan du skal passe din naurhæk:

  • Du kan plante den på alle steder i haven på nær et skyggefuldt og stormfuldt sted
  • Du behøver ikke at vande eller gødske, men du skal klippe den to gange om året
  • Du kan tappe saft fra naurplanten på solskinsrige forårsdage og koge det ind til sirup

Plantning af naurhæk

Du kan plante en naurhæk i alle former for jord. Både sand, muld og lerholdig jord – Ønsker du en god start bør du dog forkæle den med jordforbedring i forbindelse med plantning. Den kan også stå stort set alle steder i haven. Den kan modstå meget vind, men bør dog ikke stå i kystområder, hvor vinden suser ind fra havet.

Det eneste, som planten kræver, er faktisk sol. Den trives ikke, hvis du stiller den på en skyggefuld placering i haven. Den skal enten stå i fuld sol eller i halvskygge.

Du skal regne med at bruge fire planter pr. meter, når du gerne vil bruge planten til hæk. Naur kan dog også sagtens stå alene. I det tilfælde kan den blive til en busk eller et træ på hele 10-15 meter.

Sådan passer du hækken

Du bør klippe din naurhæk regelmæssigt, hvis du vil have et stringent udseende. Den egner sig godt til en hæk, men har brug for at blive klippet to gange om året for at holde formen. Det bedste er at klippe den efter sankthans og i august.

Naurhæk

Læs også: Detaljeret guide om hækklipning og naboregler

Du behøver ikke at tænke på at give planten hverken vand eller gødning. Den kan fint selv få det fra jorden. Du behøver heller ikke at tænke på at dække af omkring den om vinteren, da den er meget hårdfør. Ud over at den skal klippes to gange om året, er det altså en meget nem hæk at have med at gøre.

Lav sirup af dens saft

Sirup fra buske og træer bliver typisk forbundet med ahorntræer. Du kan dog også tappe sirup fra naur, hvis du har lyst. Hvis du vil kaste dig ud i det, er det nok nemmere at gøre, når der er tale om deciderede træer og ikke en hæk.

Naursirup er ikke lige så sød som ahornsirup, men den kan godt bruges til at søde din mad med. Det bedste er, at du tapper saft fra træet på en solskinsrig forårsdag, da det er her, det flyder bedst. Når du har tappet saften, skal du koge den ind, så vandet fordamper. Derefter har du sirup tilbage.

Naur eller Navr?

Du kan stave plantens navn både naur og navr. Det mest almindelige på dansk er dog at stave det naur. Det er derfor også det, vi har gjort her. Hvis du læser om et navrtræ eller navrhæk, er det dog samme type, der er tale om.

Pris på naurhæk

Prisen på en naurhæk afhænger af, hvor mange planter du har brug for, og hvor store de skal være, når du planter dem. Regn med at give mellem 25 og 270 kroner pr. plante. Du skal som nævnt bruge fire planter pr. meter, så det er altså bare at måle op, hvor mange meter hæk du har brug for.

Der er ingen grund til at købe naurplanterne fuldt udvoksede eller bare tæt på at være det. Som nævnt vokser planterne hurtigt, 40 cm i højden og 25 i bredden om året. De kommer derfor hurtigt op på at have både en højde og en tykkelse, der sikrer godt med læ i haven.

Naur er altså en utrolig nem plante at have med at gøre. Ønsker du en nem have, der ikke kræver så meget pasning, er den derfor en oplagt hækplante at vælge.

Relaterede indlæg: Ligusterhæk guide | Bøgehæk guide

FAQ

Hvornår er det bedst at klippe en naurhæk?

Fordi naurhækken vokser hurtigt, bør man klippe den 2 gange om året. En gang lige efter sankt hans og så igen omkring august.

Kan en naurhæk tåle skygge?

Naurhækkens eneste udfordring er skyggefulde forhold. Derfor er det vigtig at din naurhæk bliver placeret således den ikke står i skygge mere end 50% af dagen

Hvor hurtigt vokser en naurhæk?

En naurhæk vokser typisk mellem 30 og 50 cm. om året, afhængigt af hvor gode vækstforhold den har.

3 Kommentarer

  1. Min navr hæk har det ikke så godt. Den har ikke mange blade. Og den blomstrer. Kan der gøres noget, eller er det for sent.

    1. Hej Marianne.

      Har du sørget for at den har det væske og gødning den har brug for?
      Står den i for meget skygge?

      Hvis den har det den har brug for, og den ikke står i for meget skygge, så kan du prøve at holde den ved lige og se om ikke den nok skal komme sig igen.

      Med venlig hilsen
      Marc

  2. Hej Marc.
    Vi har overtaget en naurhæk, der er alt for “tyk”. Vi skal klippe ca 40 cm ind. Hvornår er det bedst at gøre og vil den nogensinde blive tæt igen, da vi kommer ind til tykke grene og ikke meget andet?
    Vh Jesper

    Jesper Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

e-remove