Kompost lav selv

Sådan laver du din egen kompost i haven Skriv en kommentar

Laver du selv kompost kan du bruge dit eget haveaffald og dit organiske affald fra køkkenet til at gøde din have med. Det sparer dig både penge og tid, når du ikke skal købe gødning, og du ikke længere behøver at køre på genbrugspladsen så tit. Derudover er der også en stor tilfredsstillelse i, at du kan bruge dit eget haveaffald til at gøde planterne med.


Kompost er halvt eller helt omsat organisk materiale, som du kan bruge til at forbedre jorden i din have med. De planter, grene og madaffald, der bliver nedbrudt i komposten, rummer en række næringsstoffer, som du kan bruge i haven. Det er først og fremmest kalium, kalk og fosfor. Du kan derfor spare penge på gødning, når du laver din egen kompost.

Det er dog ikke det eneste, som du kan spare på. Du kan nemlig også slippe for en række ture til genbrugspladsen med haveaffald. Når du komposterer i haven, behøver du kun i sjældne tilfælde at køre på genbrugspladsen med affald, der ikke må komme i kompostbunken. Det kan for eksempel være ukrudtsplanter med blomster eller syge planter.

Du gør altså din have nemmere at gøde ved at have en kompostbunke, og du styrer helt selv, hvor avanceret en bunke, du vil have. Du kan sagtens nøjes med at dynge haveaffaldet op i en bunke bagerst i haven. Ønsker du en mere æstetisk løsning, kan du dog også købe forskellige former for beholdere, som du kan opbevare haveaffaldet i, mens det bliver komposteret.

Fordele ved kompost

  • Giver næring til planterne i din have – specielt kalium, kalk og fosfor.
  • Forbedrer strukturen i jorden, så den er bedre for planterne at vokse i.
  • Sparer dig for udgifter til gødning, da du jo kan fremstille det hele selv.
  • Sparer dig for ture til genbrugspladsen, når du komposterer haveaffaldet.
  • Forbedrer jordens evne til at holde på fugten = mindre vanding af haven.
  • Giver gode forhold for levende organismer i haven – de gode af slagsen.
  • Kan hjælpe dig med at bekæmpe forskellige former for skadedyr i haven.

Sådan laver du kompost

Måske synes du, at det virker lidt specielt at skulle i gang med en kompostbunke. Det virker som en hel videnskab, hvor der kan være noget, der kan gå galt, og der er en masse regler, som du skal følge. Men så slemt er det nu ikke.

Husk på, at kompostering er en naturlig proces. Når blade lander på jorden og bliver nedbrudt, bliver de også komposteret. Når du skaber en kompostbunke i haven, er det derfor bare en mere organiseret måde at nedbryde materialet på.

Hvis du ikke har lyst til at have en kompostbunke, kan du derfor også bare fordele dit haveaffald og dit organiske affald rundt om i havens bede og under hækken. Det er med til at holde på fugten i jorden og ligger langsomt og bliver omsat til kompost.

Når du vil lave kompost, skal du først og fremmest vælge, om det skal være varm kompostering eller kold kompostering. Varm kompostering kræver en stor mængde organisk materiale til at starte med. Derfor vil det primært være en mulighed for dig, der har en stor have.

Varmkompostering

Ved varmkompostering skal du bruge en kubikmeter organisk materiale til at begynde på. Det vil altså sige, at du skal have 1 x 1 x 1 meter haveaffald, før du kan komme i gang med denne form for kompostering. Det er en stor mængde affald, og det er derfor, det kræver, at du har en stor have.

Når du har samlet det organiske materiale sammen, dækker du det med et tykt lag halm, en presenning eller et tæppe, det holder på varmen. Så vil temperaturen nemlig stige inde i kompostbunken. Den skal helt op på 60 grader, for at varmekomposteringen fungerer optimalt.

Når den gør det, vil du dog hurtigt få omsat det organiske materiale i komposten. Det tager blot to til tre måneder, før komposten er halvt omsat. Og det tager kun et halvt til et helt år, før materialet er helt omsat.

Derudover er der den fordel ved varmekompostering, at varmen ødelægger ukrudtsfrøene. Når du spreder komposten ud i dine bede, kommer du derfor ikke til at så ukrudt i dem samtidig. På den måde vil du altså spare endnu flere ture til genbrugspladsen.

Koldkompostering

Ved koldkompostering behøver du ikke at bekymre dig om, hvorvidt temperaturen kommer højt nok op. Her kan du bare starte en bunke ved at lægge et lag af grene og kviste i bunden og derefter lægge haveaffald og køkkenaffald oven på. Du kan blive ved med at fylde på, til din beholder er fyldt.

Det er vigtigt, at du sørger for at blande affaldet sammen fra tid til anden. Det bør du minimum gøre et par gange om året. På den måde bliver materiale nemlig godt blandet, og du undgår, at det eventuelt kan ligge og rådne. Mange er bange for, at deres kompostbunke kommer til at lugte, men det gør den ikke, hvis du håndterer den korrekt.

Det er en god idé, at du lægger en presenning hen over din kompostbunke. For så bliver næringsstofferne ikke vasket ud af den, som de ellers kan gøre, når den er helt åben. Når du har en presenning over, skal du dog sørge for at vande kompostbunken et par gange om ugen med cirka 10 liter vand. Vandet er nemlig afgørende for, at materialet kan kompostere.

Få hjælp af kompostorme

Ved koldkompostering har du mulighed for at bruge kompostorme til at omsætte det organiske materiale. Det får processen til at gå langt hurtigere og er derfor en klar fordel. Du skal dog være mere opmærksom på, hvad du kommer i kompostbunken, hvis du har orme i den, da ormene jo skal have noget at leve af.

De kræver derfor de rette mængder af organisk affald og har selvfølgelig brug for, at det bliver tilført kontinuerligt. Hvis du skal ud at rejse i flere måneder, kan det derfor være en god idé at få naboen til at komme noget organisk affald i din kompostbunke fra tid til anden. Det tager 500-700 orme omkring 6-8 uger at spise sig igennem 1-2 kubikmeter organisk materiale.

Du kan kun bruge kompostorme i en koldkompostering. Ormene tåler nemlig ikke temperaturer over 28° C og kan derfor ikke tåle at bo i en bunke med varmkompostering.

Omvendt tåler de heller ikke temperaturer under frysepunktet. Som regel vil det ikke være et problem, da komposteringsprocessen udvikler varme, og det derfor skal være -10° C i længere tid, før den begynder at fryse. Når det er frostvejr, er det dog en god idé at tilføre ekstra organisk materiale til kompostbunken og eventuelt dække den til med hø eller pakke den ind i tæpper, så ormene kan overleve.

Når det organiske materiale er blevet omsat, skal du selvfølgelig have det ud af kompostbeholderen og fordele det i haven. Sørg for at tage nogle håndfulde orme fra, som du kan bruge i den nye kompostbunke. De andre orme kan du lade blive i komposten. De kan sagtens klare sig i almindelig jord, da de er en form for regnorme.

Hvor lang tid tager det at få helt omsat kompost?

Hvor lang tid det tager, før dit haveaffald og dit andet organiske materiale er blevet omdannet til kompost, afhænger af, hvilken komposteringsmetode, du har valgt. Ved varmekompostering går det hurtigt, der vil materialet være blevet helt omsat efter et halvt til et helt år.

Med koldkompostering går det noget langsommere. Der vil typisk gå 1-2 år, før materialet er helt omsat. Ved begge komposteringsmetoder kan du speede processen op ved at sørge for at findele materialet så meget som muligt. Store grene er for eksempel lang tid om at blive komposteret. Hvis du klipper dem i stykker på 20-30 cm, går det dog væsentligt hurtigere.

Du kan også vælge at investere i en kompostkværn, som gør det lettere at findele dit haveaffald. Priserne starter fra ca. 1000 kr. – Du kan evt. se vores udvalg af kompostkværne her.

Hvad må jeg kompostere?

  • Haveaffald, som grene, nedfaldne blade, afklippet græs og blomsterafklip.
  • Organisk materiale, som frugt, grønt, æggeskaller og kasserede potteplanter.
  • Dyregødning fra nogle former for dyr, blandt andet heste, kaniner og høns.
  • Planter med meldug, pæregitterrust og gul monilia – disse sygdomme spreder sig på andre måder end gennem komposten.

Hvad må jeg ikke kompostere?

  • Ukrudtsplanter med blomster, f.eks. mælkebøtter, klip evt. blomsten af dem.
  • Ukrudtsplanter, som skvalderkål, der breder sig hurtigt ved hjælp af rødderne.
  • Kød og tilberedt madaffald, da det kan tiltrække rotter til din kompostbunke.
  • Syge planter – Mange syge planter bør ikke komme i kompostbeholderen.
  • Gødning fra katte og hunde, da det kan indeholde skadelige parasitter.
  • Stikkende planter, da de gør det sværere for dig at håndtere komposten.
  • Sprøjtede bananer og citrusfrugter, da det kan hæmme komposteringen.
  • Aske fra brændeovnen, da det indeholder giftige tungmetaller.
  • Trykimprægneret træ og aviser, da det indeholder giftige stoffer.

Typer af kompostbeholdere

I princippet behøver du ikke at have en kompostbeholder. Du kan sprede dit haveaffald ud i havens bede i takt med, at det bliver skabt. Du kan også bare dynge det op i en bunke i et hjørne af haven. Hvis du gør det, er det dog en god idé, at du vælger et område med fliser, da det ellers kan blive et tilholdssted for mosegrise.

Vil du gerne have et mere ordnet udseende i din have, kan du købe eller bygge en kompostbeholder. Der findes i dag mange forskellige typer af kompostbeholdere, og det vil derfor være nemt at få en, der passer til din stil.

Når du skal etablere kompostering i din have, er det en god idé, at du har i hvert fald tre forskellige bunker. Der bør være en med omsat kompost, en, der er i gang med at kompostere, og en, hvor du samler haveaffald og organisk materiale, så det kan komme i gang med at kompostere.

Kan jeg kompostere, hvis jeg ikke har en have?

Måske tror du, at det med kompostering kun er noget for dem, der har en have. Har du en altan eller en tagterrasse, kan du dog også have masser af planter, som du gerne vil bruge kompost til. Og du har jo alligevel rigeligt med organisk køkkenaffald og afklip fra dine planter, som du skal af med.

Du kan selvfølgelig starte en lille kompostbunke i et hjørne af altanen eller tagterrassen, hvis der er plads til det, men i dag er det faktisk også muligt at have en kompostbeholder stående under køkkenvasken. Det er de såkaldte Bokashi-spande.

Det er en teknik, der stammer fra Japan, hvor du kommer organisk materiale, som køkkenaffald, i spanden. Hver gang du gør det, tilføjer du komposteringsgær. Når spanden er fuld, skal den stå i to uger, inden du blander indholdet med jord og lader det stå i to uger mere. Derefter har du kompost, som du kan bruge til dine altankasser og dine krukker med planter.

Vær opmærksom på, at spanden skal stå ved en stabil temperatur. Det fungerer derfor ikke at have den stående på altanen, hvor temperaturen jo kan svinge meget.

Almindelige problemer med en kompostbunke

Måske har du hørt om andre, der havde svært ved at få en kompostbunke til at fungere og har derfor konkluderet, at det ikke kan være noget for dig. Det er dog ikke nogen videnskab at have en kompostbunke. De mest almindelige problemer skyldes oftest helt elementære fejl, som du nemt kan rette op på, hvis de opstår.

Komposten lugter dårligt

Mange er bange for, at deres kompost kommer til at lugte dårligt. Det er da heller ikke rart at have en omgang stinkende haveaffald liggende, men hvis din kompost lugter grimt, er der noget galt med den. Den bør nemlig ikke lugte af andet en skovmuld.

Hvis kompostbunken lugter grimt, skyldes det, at den er gået i forrådnelse i stedet for at kompostere. Når den begynder at rådne, er det et tegn på, at der ikke er nok ilt i bunken. Det sker tit, hvis du har en åben kompostbunke, der er meget våd.

Du kan afhjælpe det ved at blande alt haveaffaldet grundigt. Derudover kan du blande noget mere tørt haveaffald, som kviste, små grene og afklippede planter i. Til gengæld bør du holde igen med afklippet græs, blade og organisk affald som grøntsager, der indeholder meget fugt.

Når du har fået blandet komposten godt og grundigt, er det en god idé, at du dækker den over med en presenning. Så undgår du nemlig, at den bliver lige så våd i fremtiden.

Komposten er for tør

Det kræver vand for, at du kan kompostere dit haveaffald. Hvis kompostbunken bliver for tør, går komposteringen i stå. Hvis du har overdækket din kompostbunke, er det derfor vigtigt, at du sørger for at vande den. Giv den gerne 10 liter vand et par gange om måneden, så du er sikker på, at der er vand nok.

Der er dræbersnegle i kompostbunken

Mange er bange for at have en kompostbunke i haven, fordi de ikke vil tiltrække dræbersnegle. Der er ikke rigtig noget at gøre ved, at dræbersnegle godt kan lide din kompostbunke. Bunken vil også tiltrække mange andre insekter, der gerne vil spise af det materiale, som du har samlet sammen.

Vil du helt slippe for dræbersneglene, kan du købe nogle sneglehegn og sætte op rundt om kompostbunken. Ellers vil der ikke være så meget at gøre i forhold til at holde dem væk, andet end hvad du i forvejen gør for at holde dem væk fra din øvrige have.

I stedet for at se det som et problem, at dræbersneglene bliver tiltrukket af komposten, kan du se det som en fordel. Med mange snegle samlet på et sted, bliver det langt nemmere for dig at udrydde dem. Ved at fjerne dræbersnegle fra kompostbunken med jævne mellemrum, kan du minimere antallet af dem i din have.

Sådan bruger du kompost

Hele pointen med at gå igennem alt besværet med at indsamle dit haveaffald og skabe en kompostbunke er selvfølgelig, at du gerne vil gøre brug af den i haven. Du kan både bruge halvt og helt omsat kompost i haven. Der behøver derfor ikke at gå flere år, før du kan komme i gang med at bruge af din kompost.

Brug komposten i køkkenhaven

Helt omsat kompost kan selvfølgelig først og fremmest bruges til gødning. Det indeholder primært næringsstofferne fosfor, kalium og kalk, som blandt andet mange planter i køkkenhaven har brug for. Du bør derfor lægge et lag af kompost på en centimeter ud i køkkenhaven om foråret. Så har planterne lang tid til at optage næringsstofferne fra dem.

Hvis du kun bruger kompost som gødning, bør du også tilsætte noget kvælstofgødning, da kompost ikke indeholder særlig meget af det. Samtidig er kvælstof afgørende for, at dine planter kan trives. Du kan øge mængden af kvælstof i din kompost ved at tilføre gødning fra høns eller heste til den.

Dyrk græskar i kompostbunken

Faktisk behøver du ikke at vente helt, til komposten er blevet omsat med at bruge den i køkkenhaven. Græskar og squash har brug for meget store mængder af gødning, når de vokser. For at sikre, at de har nok gødning, kan du derfor plante dem direkte i kompostbunken. Så har de adgang til alt den gødning, de har brug for, plus de har ikke konkurrence fra andre planter.

Du kan gøre kompostbunken lidt pænere ved for eksempel at dække den over med sort plast og klippe huller i, som græskar og squash kan vokse op igennem. Planterne får hurtigt lange stængler, der vil komme til at dække det meste af kompostbunken.

Du bør dog ikke plante andre planter direkte i kompost. Hverken i kompostbunken eller i omsat kompost. Selvom omsat kompost ligner jord, vil andre frø have svært ved at spire, hvis de bliver plantet direkte i omsat kompost.

Her kan du læse vores detaljerede artikler om squash dyrkning og græskar dyrkning

Læg kompost under buske og træer

Også buske og træer har brug for at få dækket deres behov af næringsstoffer, selvom de har vokset sig store. Du bør derfor lægge et lag på cirka 5 cm kompost ud under dem for at sikre, at de får, hvad de har brug for.

Når du planter en busk eller et træ, er det også en god idé, at du lægger kompost i bunden af hullet. Dermed giver du planten masser af næring til at starte livet på den nye placering, og det er samtidig nemt for planten at sprede sine rødder ned gennem materialet.

Når du graver hullet, skal du selvfølgelig gøre plads til, at du kan lægge et ekstra lag kompost i bunden. De fleste buske og træer skal nemlig plantes i samme højde i jorden, som de står i potten. Har du ikke lige kompost klar til når dine træer skal plantes, bør du i stedet bruge organisk jordforbedring.

Forbedring af græsplænen med kompost

Skal du anlægge en ny græsplæne, kan du også gøre brug af kompost til at give den en god start på livet. Du kan lægge 3 cm kompost ud på jorden og blande det med det øverste jordlag, så der er rigeligt med næringsstoffer i jorden, når græsset bliver lagt eller sået.

Du kan også bruge kompost til at forbedre en allerede eksisterende græsplæne. Mange køber topdressing til græsplænen i dyre domme, men du kan faktisk fremstille det selv ved at blande 1 del kompost med 2 dele sand. Spred det ud på græsplænen om foråret i et lag på 1 cm.

Du kan læse mere om hvordan du selv laver topdressing i vores store indlæg om topdressing til græsplænen her.

Brug af halvt omsat kompost til at forbedre jorden med om efteråret

I halvt omsat kompost er alle plantedelene ikke helt opløst. Det betyder, at de langsommere bliver frigivet, når du lægger dem ud på jorden. Den halvt omsatte kompost er derfor rigtig god at bruge som jordforbedring om efteråret.

Lægger du helt omsat kompost ud, vil regnen nå at vaske næringsstofferne ud af det, inden planterne er klar til at optage det om foråret. Med halvt omsat kompost ligger det i stedet for og nedbryder yderligere, så det frigiver næringsstofferne, når planterne er klar til at optage det.

Som du kan se, er der altså rigtig mange måder, du kan bruge kompost i haven på. Det giver dig god mulighed for at bruge alt dit haveaffald og meget af dit organiske affald i din egen have. Det er ikke bare praktisk og kan være med til at spare dig for nogle penge. Det giver dig også en stor tilfredsstillelse, når du først har fået din kompostbunke til at fungere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *