Spiselige blomster. Det er faktisk muligt at spise nogle blomster! De er ofte både farvestrålende og flotte og kan tilføje lige det ekstra til din dessert eller salat, som mangler.
Det er muligt at plukke nogle af dem i naturen, men du kan også dyrke dem i din egen have. Det gør dig 100 % sikker på, at de ikke er giftige. Du vil dermed også undgå sprøjtemidler eller skadelige stoffer. Læs mere her om forskellige arter af spiselige blomster, og hvordan du dyrker dem.
Hvilke spiselige blomster findes?
Kornblomst
Kornblomst er en blomst, de fleste kender. Den minder om dansk sommer, selvom den faktisk oprindeligt stammer fra Sydøsteuropa. Det er en blå blomst, der vokser på marker, og den har en lidt krydret smag. Det er en af de mest populære spiselige blomster, som er meget almindelig herhjemme.
Du kan spise blomsten frisk og tørret. Mange bruger dem i salat, på müsli, til smoothies eller desserter. Det er også ideelt til pynt på kager eller til en lækker skål koldskål om sommeren.
Lakridstagetes
Lakridstagetes er en spiselig krydderplante. Man kalder den også for mexikansk estragon, fordi man bruger den som erstatning for estragon i lande, hvor der er for tørt til at dyrke estragon. Blomsten er gullig og har en lakridssmag.
Mange bruger både blomst og blade i mexikansk mad. Det kan også bruges til saucer, kryddersmør, suppe eller dressinger. Blomsten er også ideel til urtete.
Læs også: Tagetes (Guide) – Gode sorter & plantevejledning
Morgenfrue
Morgenfrue kender du nok som en sommerblomst i gul eller orange farve. Man brugte den førhen som en lægeplante, fordi man mente, den havde antiseptiske egenskaber og kunne hele sår og eksem. Bladene har en meget let kryddersmag, og derfor kan de bruges til mange retter og både i det salte og søde køkken.
Du kan bruge dem i salater, ris- og kartoffelretter eller som pynt til dessert og kager. Det er også muligt at støde bladene til et pulver ligesom safran. Det, du putter dem i, får en solgul farve, der er super flot. Det kan bages eller koges med for at farve retten.
Læs også: Morgenfrue guide om sorter, såning og pasning
Tallerkensmækker, blomsterkarse, landløber, bærkarse
Blomsten har mange navne, som du kan se! Den er gul, rød eller orange og er en sommerblomst. Bladene har mange C vitaminer, og de har en krydret karse- og pebersmag. De er ideelle i salater eller kødretter, men kan også bruges til kryddersmør eller smørost.
Læs også: Tallerkensmækker plantevejledning
Stedmoderblomst
Stedmoderblomsten er ideel som dessertpynt og til kager. Det skyldes både dens flotte blålilla farve, men også at den er god at spise i ren form, men også kandiseret. Du kan for eksempel putte den på en cheesecake som spiseligt pynt.
Nelliker
Nelliker kender du nok som tørret, man kan købe i et supermarked. Blomsten findes i mange flotte farver, og de har en meget sød duft. Faktisk kan blomstens kronblade spises, hvilket mange ikke ved. Kun de duftende nelliker vil smage godt. De er ideelle til salater, som pynt på konfekt eller kager.
Lavendel
Lavendel kender du nok. Det er oprindeligt fra Middelhavsområdet, og der findes flere sorter. De kan alle spises. Mange kender også lavendel honning. Lavendel indeholder æteriske olier, og det kan bruges i madlavning. Du kan for eksempel bruge det i gryderetter, til brød eller kager og desserter. Du kan også bruge det til at lave saft eller som smagsgiver til snaps.
Læs også: Dyrkning af lavendel (Den store guide)
Hornviol
Hornviol har blå, hvide, rosa, sorte, gule og blomster med flere farver. De har en let krydret smag og med en lille smag af tyggegummi! Mange bruger blomsten til salater, i kød- eller fiskeretter. Det kan også bruges til pastaretter, og du kan kandisere dem og bruge dem som pynt til desserter.
Læs mere om hornviol i vores plantevejledning her
Kamille
Kamille kan bruges til andet end kamillete. Det er en blomst, der vokser mange steder i Europa. Man bruger den som naturmedicin, og i mange århundreder har man ment, den havde helende egenskaber. Man kan spise kamilleblomsten, det er dog vigtigt kun at bruge de hvide kronblade, medmindre du tørrer blomsten.
De har en frugtig smag. Du kan bruge kamolle til at marinere fisk og kød i eller til kager, sirup eller sammen med jordbær.
Læs også: Bliv selvforsynende af kamille (Guide)
Katost
Katost bruges som lægeurt. Den findes i flere arter, der kan være hvide, rosa, mørkerosa eller blå. Du kan spise blade og blomster, der alle har en mild smag. Den er ideel til salater, pynt på kager, men du kan også bruge dens små grønne frugter til supper og stuvninger. Bladene har nogle slimstoffer, der er gode til at tykne saucer og gryderetter eller som vegansk erstatning for æggehvider.
Viol
Violer er blevet brugt i madlavning i mange hundrede år. Kandiserede violer var særligt populære. Man bruger det ikke så meget mere, men de er en god spiselig blomst. De har en mild smag og er gode til vaniljeis eksempelvis. Du kan også lave violsukker, hvor du blender sukker og violens blomster i 1:1.
Syren
Syren skal kun spises i små mængder. De er blålilla og har en mild smag. De er ideelle som pynt til kager, eller du kan dyppe blomstertoppene i pandekagedej og friturestege dem. Sammen med en sorbet er det virkelig lækkert.
Tusindfryd
Tusindfryd kender du nok fra græsplænen. Tusindfryd eller bellis har en bitter smag. De kan bruges til kager, mad eller til syltning. De er også gode i te eller snaps. Blomsten har meget C vitamin.
Hyldeblomst
Hyldeblomst bruges ofte til saft eller snaps. Du kan også bruge den til kager, marinader eller grøntsager og fisk. Det er en meget brugt blomst i køkkenet og har en dejlig frisk smag.
Læs også: Dyrkning af hyldeblomst i haven (Guide)
Solsikke
Solsikker er super flotte og kan blive meget store. De bruges til olier, bagning og kafferistning. Man bruger kernerne til det formål, men du kan også spise kronbladene. De kan tørres og bruges i müsli, kager eller til desserter. Spæde solsikkerblomster kan tilberedes og spises som artiskokker, som de er beslægtet med.
Læs meget mere her: Solsikke dyrkning – Guide
Hvordan dyrker jeg spiselige blomster?
Du kan dyrke spiselige blomster i haven, men det er også muligt at dyrke dem i altankasser, højbede eller i vindueskarmen, hvis du ikke har en have.
Du skal plukke dem, mens blomsterne er spæde, og duggen er fordampet. Det gør, at blomsterne har mere smag og duft.
Det er vigtigt, at blomsterne ikke står gemt væk under nogle buske. De skal gerne stå i en køkkenhave. Blomsterne kan blomstre igen år efter år, hvilket giver dig mulighed for at bruge spiselige blomster i madlavningen i flere år fremover.
De fleste sommerblomster skal plantes ud, når nattefrosten er væk. Det er oftest i maj, men det kan være en god idé at vente til start juni.
Der findes blomster, der er etårige, men også nogle, der kan blomstre op til flere år.
Du kan købe frø til spiselige blomster i de fleste havecentre.
Hvilke blomster frarådes det at spise?
Det er vigtigt, at du har styr på, hvilke blomster du spiser, og at de er spiselige. Nogle blomster er nemlig giftige. Der findes nogle blomster, du skal undgå:
Liljekonval: Den er flot, men den kan give diarré, kvalme og endnu værre kan den påvirke hjertet.
Rhododendron: Blomsten kan give diarré, en brændende fornemmelse i munden og muskelsvaghed. Du skal holde dig fra at spise den og blot nyde synet af de farverige blomster.
Ranunkel: Ranunkel kan give dig irritation i huden i følge Sundhed.dk.
Røllike: Røllike kan skade nervesystemet og kan give forgiftnings symptomer.
Gyvel: Gyvel er giftig, og du skal søge læge med det samme, hvis du er kommet til at spise den.
Lægeoksetunge: Fødevareministeriet fraråder blomsten, da den har skadelige stoffer, der kan fremkalde kræft.
Slangehoved: Denne blomst indeholder også stoffer, der kan være kræftfremkaldende.
Prikbladet perikon: Denne blomst kan skade synet og give eksem.
Smalfliget fløjsblomst: Denne blomst indeholder skadelige stoffer.
Det er vigtigt, at du holder dig væk fra disse blomster, og at du sikrer dig, at dem, du spiser, er spiselige. Hvis du er i tvivl , bør du lade være. Det er en god idé at dyrke de spiselige blomster i egen have, så du er sikker på, at de ikke har sprøjtegift i sig, og at de er spiselige.
Kan jeg se en ny spire af mongolia træ fra blomst af?
Tak