græsplæne spørgsmål

Græsplæne spørgsmål Skriv en kommentar

Her har vi samlet de meste gængse spørgsmål, som vi hører fra vores kunder, samt de meste søgte spørgsmål på Google.

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, kan du stille spørgsmålet til vores eksperter i kommentarfeltet i bunden af siden.

Herunder kan du se en oversigt over spørgsmålene.

Hvornår skal man slå græs sidste gang?

Grunden til at dette er et spørgsmål vi ofte hører, er fordi mange er bange for at gøre noget forkert, som i værste fald kan skade græsplænen henover vinteren.

Det simple svar er at græsset skal slås for sidste gang, når græsset ikke længere vokser. Men hvornår stopper græsset med at vokse? Når jordtemperaturen rammer omkring 6-7 grader, så stopper græsset helt med at vokse.

Når du har konstateret at græsset ikke længere vokser og det skal slåes for sidste gang, får du her 2 gode tommelfingerregler:

  1. Klip ikke græsset længere ned end 4 cm, da det kan svække græssets rodnet.
  2. Græsset SKAL klippes – Er græsset for langt, kan du risikere at der udvikles sneskimmel i græsplænen henover vinteren.

Hvornår må man slå græs?

Det er et spændende spørgsmål, som har skabt meget debat, men helt grundlæggende er man i sin gode ret til at slå græs lige præcis når man har lyst. Det vil sige at, hvis man søndag morgen kl. 05:00 ikke kan finde på andet at lave end at give sin græsplæne en tur med plæneklipperen, så står det en frit for.

Vil man undgå nabostridigheder, bør man nok vente til engang efter kl. 08:00, men det er blot vores anbefaling.

Selvom der ikke er nogle deciderede regler eller love, som forhindrer dig i at slå græs om natten, så er der nogle særlige omstændigheder, hvor det alligevel godt kan forbydes.

Mange grundejerforeninger har regler for, hvornår man må støje, hvilket græsslåning jo oftest gør. Det skal dog siges at de ikke har nogle sanktionsmuligheder, hvis man bryder disse støjregler.

I enkelte tilfælde, hvor det drejer sig om mange naboklager, har man set at kommuner har været i stand til at udstede bøde. Det har kunnet lade sig gøre på baggrund af lovteksten ”Bekendtgørelsen for miljøregulering af visse aktiviteter”.

Må man slå græs i tørke?

Ja man må godt klippe græsset i en tørkeperiode, men man anbefaler at man ikke klipper det ligeså kort som man normalt gør. Man bør sætte sin plæneklipper en 1-2 centimeter op, da græssets vækstpunkter, som sidder i bunden af græsstrået, har brug for skygge i de meget solrige periode uden vand.

Selvom græsset godt kan blive lidt trist i en tørkeperiode, bør den hurtigt blive grøn igen, når det får lidt regn og man ikke har klippet den for kort.

Læs mere om hvordan du skal pleje græsplænen i tørkeperioder her.

Hvornår vokser græs mest?

Det er et spørgsmål, som man ikke kan få et helt præcist svar på, da det afhænger af vejret. Gode vækstbetingelser for græs er varme, høj jordtemperatur og fugt. Disse betingelser ser man ofte i det tidlige efterår, hvor jorden stadig er varm fra sommerens høje temperaturer og vejret ofte byder på regn.

Høje temperaturer uden regn kan gøre ens græsplæne gul og kedelig, samt nye græsfrø har svært ved at spire. Derfor anlægger man typisk nye græsplæner i enten foråret eller efteråret, og det samme gælder eftersåning.

Læs vores store guide om nysåning af græsplæne her.

Hvorfor ofte skal man slå græsset?

Der findes ingen regler for hvor tit man skal slå sin græsplæne, da det afhænger af hvad man ønsker sig af sin græsplæne. Det eneste man bør være opmærksom på, er at man, som nævnt tidligere, ikke klipper sin græsplæne helt i bund i en periode med tørke.

Desuden bør man klippe sin græsplæne lige inden vinter, da alt for langt græs kan giver sneskimmel i plænen. Derudover kan man i princippet slå sin græsplæne så ofte man har lyst eller lade det stå og gro til som man ønsker.

Hvis man ikke ønsker at have mos i sin græsplæne, bør man klippe sin græsplæne regelmæssigt. Det er f.eks. derfor at man sjældent ser mos i græsplæner, som bliver klippet af en robotplæneklipper.

Her kan du læse mere om hvordan man fjerner mos i græsplænen

Hvordan klipper man meget højt græs?

Har man været doven og ladet græsset vokse vildt i en lang periode, så står man med en stor opgave foran sig, når man igen ønsker en kort klippet græsplæne. Der er forskellige husråd til hvordan man skal gribe klipning af meget højt græs an.

Med plæneklipperen – Har man en plæneklipper kan man forsøge at sætte den på den højeste indstilling, og så ellers bare gå i gang. Det kan blive en besværlig omgang, da de færreste almindelig haveplæneklippere, kan klare meget højt græs. Man vil formentlig opleve at plæneklipperen hele tiden går i står. Man kan evt. nøjes med at klippe en halv eller 1/3 bane, hvis ens plæneklipper slet ikke kan klare en hel bane ad gangen.

Lej / Køb en plæneklipper til højt græs – Der findes naturligvis professionelle plæneklippere med meget mere motorkraft end en almindelig plæneklipper, som kan klare opgaven. Disse plæneklippere kan man leje flere steder, eller man kan evt. hyre en anlægsgartner, som har sådan en maskine.

Der findes også maskiner som kaldes fingerklippere og bjælkeklippere, som er lavet til at klippe i højt græs i naturhaver.

Brug en græstrimmer – Har man en lille græsplæne med højt græs, kan man bruge en græstrimmer, hvis ens plæneklipper ikke kan klare mosten. Det er en meget langsommelig proces, og derfor mest relevant hvis man ikke har mange hundrede kvadratmeter græsplæne.

Kan man slå græs i regnvejr?

Ja det kan man sagtens, men resultatet bliver bedre, hvis man gør det i tørvejr og når græsset er tørt.

Når græs er vådt, så lægger det sig ned og man risikerer derfor at græsset bliver klippet ujævnt. Det vil man tydeligt kunne se, når græsset tørrer og rejser sig igen.

Det samme gælder om morgenen og aftenen, når duggen er faldet.

Skal man fjerne græs fra plænen, når det er slået?

Om man fjerner eller lader det nyklippede græs ligge er helt op til en selv, selvom det kan være en fordel at lade det ligge.

Fordelen ved at lade det afklippede græs ligge, er at det fungerer som gødning til græsplænen. Regnorme og bakterier omdanner det afklippede græs til kvælstof, kalium og fosfor ligesom der findes i en traditionel plænegødning. Det græs som man lader ligger, kalder mange for bioklip. Det er med til at holde græsplænen tæt og grøn, samt minimere dannelsen af mos og ukrudt.

Når man klipper en græsplæne med meget højt græs, bør man fjerne græsset, da det ellers kan skade græsplænen. De lange græsstængler kan have svært ved at falde ned imellem de nye græsstrå og derved ligger de ovenpå og blokere for solen, som er livsnødvendig for de friske græsplanter.

Se alle vores guides om græsplænen her – Lær alt lige fra anlægning af rullegræs til bekæmpelse af tidsler i plænen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *